• FDM Bilsyn: 15-20 minutter

  • Få gode medlemsrabatter

  • Book tid og betal online

FDM bilsyn priser

Medlemspris: 485 kr.
Normalpris: 560 kr.

 

Er du FDM Komplet medlem?

Hvis du har et Komplet-medlemskab gennem FDM Forsikring, skal du ringe til os på 70 13 30 40 for at bestille tid til syn. Dette kan du ikke gøre online.

Hvis du har Komplet-medlemskab gennem FDM, skal du huske at logge ind for at opnå en pris på 0 kr.

Book bilsyn

Det siger vores kunder om os

Jeg bookede tid til syn på FDM.dk og betalte online. Det var nemt og tog ingen tid, og jeg fik hurtigt en tilbagemelding om tid og sted.
Kaj Hvidberg, Vinderup

Få bilsyn med i dit medlemskab

Som medlem af FDM kan du opgradere dit medlemskab til Komplet, hvor både syn af bil og vejhjælp er med i prisen. Læs mere om, hvordan du opgraderer dit medlemskab og se alle de fordele, som Komplet-medlemskabet giver dig.

Opgradér medlemskab

Åbningstider hos FDM test og bilsyn

Vores bilsynshaller har åbent i dagtimerne fra mandag til fredag. Vi har desværre ikke åbent om aftenen og heller ikke lørdag og søndag. Book bilsyn på Amager, i Lyngby, Randers, Aarhus eller 18 andre steder i Danmark.

Find synshal
FDM Bilsyn

5 spørgsmål til bilsyn hos FDM

1. Hvor lang tid tager et bilsyn?

2. Hvad bliver tjekket ved bilsyn?

3. Skal man have registreringsattest med til syn?

4. Er bilsyn og test det samme?

5. Hvad betyder resultatet af synsrapporten?


Du får svar på spørgsmålene herunder.

1. Hvor lang tid tager et bilsyn?

Et bilsyn hos FDM tager normalt 15 til 20 minutter.

 

2. Hvad bliver tjekket ved bilsyn?

Vi kontrollerer, om køretøjet opfylder de lovpligtige minimumskrav inden for sikkerhed og miljø.

Synsassistenten tjekker bilens:

  • køreegenskaber
  • sikkerhedssele
  • bremser
  • reflekser og lygter
  • forrude for stenslag og revner
  • hjulophæng og styretøj for slør og andre fejl
  • bærende dele
  • kulilte- og røggasudledning

Når vi er færdige med syn af bilen, får du en synsrapport, hvor du kan se, om bilen opfylder de gældende lovkrav. Vi gennemgår synsrapporten sammen med dig. Efter syn af bilen betales synsgebyr.

 

3. Skal man have registreringsattest med til syn?

Nej, du behøver ikke at medbringe registreringsattest til syn. Når du modtager en synsindkaldelse, skal du booke en tid hos et af vores synssteder og møde op med din bil. Du må meget gerne medbringe din synsindkaldelse.

Derudover behøver du ikke at medbringe nogen dokumenter, når du skal have foretaget et almindeligt periodisk syn af bil (person- eller varebil). Vi finder de nødvendige informationer via bilens registreringsnummer.

Med hensyn til dokumentation kan der være andre krav, når køretøjet enten skal til registreringssyn, toldsyn og omsyn.

 

4. Er bilsyn og test det samme?

Syn af bilen er ikke det samme som en brugtbiltest. Bilsyn af et køretøj er en vurdering af køretøjets tilstand på synstidspunktet. Et bilsyn fortæller ikke noget om eksempelvis:

  • kosmetiske fejl
  • rustangreb i undervogn (medmindre det er så voldsomt, at det har betydning for bilens passive sikkerhed. Hvis din bil trænger til en undervognsbehandling, giver vi dig besked ved synet.)
  • bilens værdi

FDM har mange test, du kan vælge imellem, hvis du vil have foretaget et tjek af din bil. Vi kan blandt andet tilbyde en brugtbilstest, garantitest, rustkontrol eller en vedligeholdelsestest.

Se alle biltest

 

5. Hvad betyder resultatet af synsrapporten?

I forbindelse med alle bilsyn udarbejdes der en synsrapport. Her noterer vi synsresultatet.

Den kan således blive erklæret:

  • godkendt
  • betinget godkendt
  • kan godkendes efter omsyn
  • ikke godkendt

Hvis bilen bliver "godkendt" eller "betinget godkendt", kan du køre fra synshallen i køretøjet. Men hvad betyder “betinget godkendt” ved bilsyn? Er bilen "betinget godkendt", skal den repareres for de småfejl, der er beskrevet i synsrapporten, men skal ikke til et omsyn.

Ved et "kan godkendes efter omsyn", skal bilen dog til omsyn, når fejlene er repareret. Hvis køretøjet får synsafgørelsen ”ikke godkendt, ingen mulighed for omsyn” skal bilen til et helt nyt syn.

Nye synsregler betyder, at en række fejl, der tidligere blev ”betinget godkendt” ved et periodisk syn, nu bliver kategoriseret som "væsentlige fejl" og skal kontrolleres ved et omsyn.

Du skal have foretaget omsynet senest 33 kalenderdage efter det oprindelige syn. Datoen for det oprindelige syn tæller som dag 1. Du skal være opmærksom på, at Færdselsstyrelsen ikke sender dig en påmindelse om omsyn. Overskrider du fristen, skal du have din bil til et nyt periodisk syn.

Læs mere om synsrapporten 

Hvis du har spørgsmål til synsrapporten, skal du kontakte FDM. Dette kan gøres, uanset om du er medlem eller ej.

Bestil syn af bil
bil til syn hos FDM
Syn af bil

Flere spørgsmål og svar om bilsyn

 

Kan jeg få synet min elbil eller plugin-hybridbil?

Udover benzin- og dieselbiler syner vi selvfølgelig også elbiler og plugin hybridbiler. 

Hvad sker der, hvis jeg ikke overholder synsfristen?

Overholder du ikke fristen for det periodiske syn, vil du i første omgang få en erindringsskrivelse fra Færdselsstyrelsen. Overholder du ikke denne frist, vil du blive præsenteret for en bøde på 2.000 kr. Samtidig får du en ny frist på tre uger til at få godkendt eller afmeldt din bil. Overholder du ikke den frist, får du endnu en bøde på 2.000 kr., og bilens plader skal afleveres.

Hvis du fortsætter med at køre i bilen uden at have fået foretaget et periodesyn, bliver bilens nummerplader inddraget af politiet.

Er du i tvivl om, hvornår din bil sidst blev synet, kan du fx finde tidligere synsrapporter på Færdselsstyrelsens hjemmeside. 

Kan man få udsat synet af sin bil?

Det er kun i meget sjældne tilfælde, du kan få udsat syn af bilen. Det er Færdselsstyrelsen, der afgør om grundlaget er i orden. Kan du ikke opnå tilladelse fra Færdselsstyrelsen til at få udsat et periodisk syn, og er det umuligt for dig at få synet bilen til tiden, kan du afmelde bilen på et motorkontor. Så sættes indkaldelse af bilen til syn i bero, men du kan ikke få bilen registreret på nye nummerplader, før der er foretaget et registreringssyn. Når din bil har været til registreringssyn og er blevet godkendt, kan du få din bil registreret på et motorkontor. 

Kan man syne en bil før tid?

Du kan godt få synet bilen før tid. Synshallen foretager så et registreringssyn i stedet. Næste syn af bilen beregnes så to år efter denne synsgodkendelse.

Hvorfor skal min bil til syn?

Din bil skal synes, fordi det er vigtigt, at biler på de danske veje sikkerheds- og miljømæssigt lever op til lovens krav og regler. Til et bilsyn undersøges eksempelvis styretøjet, bremser, bærende dele, lys og lygter og miljøafprøvning af udledning af røggasser.

De to overordnede formål med et bilsyn er at kontrollere:

  • De færdselssikkerhedsmæssige forhold, som eksempelvis styretøj, bremser, bærende dele, lys og lygter.
  • De miljømæssige forhold, som eksempelvis udledning af røg, kulilte og støj. Bemærk: Bilens almindelige stand eller værdi vurderes ikke.
Hvornår skal min bil synes?

Hvor ofte skal du have synet din bil? Hvis du har købt en ny bil, går der fire år (efter datoen for første indregistrering), inden den skal til sit første bilsyn. Når bilen har været til sit første bilsyn, skal den synes hvert andet år – det som hedder periodisk bilsyn. Det vil sige, at syn af bil ikke afhænger af antal kørte kilometer.

Din bil bliver automatisk indkaldt, når det er ved at være tid til syn. Synsindkaldelsen fra Færdselsstyrelsen sendes til din e-Boks.

Vi syner alle køretøjstyper til og med 3500 kg. Lige fra minibiler som Kia Picanto og store biler som Volvo stationcars til varebiler og kassebiler.

Dog kan der være restriktioner for høje køretøjer såsom varebiler.

Hvordan ombooker jeg eller afbestiller en tid?

Passer tiden alligevel ikke, kan du ringe til os, ombooke eller afbestille online. Du finder link til ombooking eller afbestilling i den kvitteringsmail du modtog fra os, da du bestilte dit syn. 

Skal bilen synes ved montering af træk (tilkoblingsanordning)?

Hvis du får monteret et nyt anhængertræk på en bil, der er registreret for under 8 år siden, skal du enten:

  • have din bil synet
  • eller så skal værkstedet, der har monteret anhængertrækket (tilkoblingsanordningen) sørge for, at du få registreret dit anhængertræk (tilkoblingsanordning) i Motorregistret.

Er du selv fingernem og monterer anhængertrækket selv, skal bilen til et registreringssyn. Hvis bilen er registreret for over 8 år siden, skal du have godkendt ændringerne ved et nyt syn.

Bestil syn

Kan min bil blive godkendt til syn, hvis blinklys ikke virker?

Hvis lygter ikke virker ved synet, skal bilen til omsyn.

Kan en bil med tonede ruder godkendes til syn?

Hvis bilen har sidespejl i både højre og venstre side, er der ingen begrænsning for, hvor mørke de bagerste sideruder og bagruden må være. Du må derimod ikke klæbe film på de forreste sideruder og forrude.

Skal du syne bilen, lige inden du sælger den?

Der er ikke noget lovkrav om, at bilen er nysynet ved salg. Der kan dog være fordele ved at få foretaget et registreringssyn af bilen, inden du sælger den:

  • det er ofte et godt salgsargument, at bilen er nysynet
  • mange bilkøbere foretrækker, at bilen er nysynet
  • du ved, at bilen lever op til lovens krav til sikkerhed og miljø
Hvilke regler gælder for syn af veteranbiler?

Hvis din bil er indregistreret første gang for mere end 30 år siden, og du kun benytter den lejlighedsvis, kan du indregistrere den til veterankørsel. Denne ændring kan ske i forbindelse med registreringssyn af køretøjet eller ved at skrive til SKAT via en kontaktformular på deres hjemmeside.

Ved omregistreringen påføres teksten: "veterankørsel" i Det digitale Motorregister (DMR). Når din bil er omregistreret til veterankørsel, bliver den første gang indkaldt til periodisk syn 35 år efter 1. registreringsdato og herefter med otte års mellemrum.

Er din bil ikke indregistreret til veterankørsel, vil den fortsat blive indkaldt til syn hvert andet år, selv om den er over 30 år gammel.

Book bilsyn

 

Læs betingelser for FDM test og bilsyn

Du kan også få...